Berlingske fylder 275 år: Sådan har vi dækket de største begivenheder siden 1749

Igennem 275 år har Berlingske skrevet historie. Fra Marie-Antoinettes tur til skafottet og USAs tilblivelse til de konflikter, der omgiver os i dag. Den 3. januar 2024 fylder Berlingske 275 år. I dagens anledning har vi kigget dybt i arkiverne og fundet tankevækkende bidder af 275 års historie fortalt af Berlingskes journalister. Sproget ændrer sig markant undervejs i artiklerne. Nye ord kommer til, og andre forgår. Historien begynder midt i København på Kongens Nytorv og slutter få meter derfra på Amalienborg. Gå på opdagelse i det, der er vores fælles historie. Klik på de forskellige tidsperioder for at hoppe frem til dem – eller læs Berlingskes dækning kronologisk: 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1749 - 1799 3. januar 1749Berlingske udkommer for første gang 26. september 1749Kongens Nytorv anlægges Siden det har Allernaadigst behaget Hans Kongl. Majestet, at give Ordre, at Krindsen paa Kongens Ny-Torv her i Staden skulde tages op, og Pladsen planeres, men den Kongl. Statua Equestris blive staaende: Saa er allerede giort Begyndelsen med saadant Arbeyde, og vil Pladsen derved faae en meget prægtig Anseelse. 4. april 1749Mand på 114 år er død I disse Dage døde udi Aarhus Stift i Sahl Bye, Giern Herred, en Mand i hans Alders 114 Aar. Samme Mand havde 3 gange været gift: Den første Gang blev han gift udi hans 42 Aar, den anden Gang udi hans 79 Aar, og i samme Ægteskab avlede en Datter udi hans 80 Aar, og en dito udi hans 82 Aar, der næst blev han 3die gang gift udi hans 91 Aar, og saaledes levede 23 Aar udi det sidste Ægteskab. 28. januar 1754Ludvig Holberg bortkaldet fra denne verden Udi sidst afvigte Nat Klokken 1 Slet, blev vores store og udødelige Hr. Baron Ludvig Holberg, efter en langvarig Svaghed, ved den timmelige Død i hans Alders 70 Aar, til ubodelig Forliis for Videnskaberne, bortkaldet fra denne Verden. 28. april 1772Dødsdommene over Struensee og Brandt De af Inqvisitions-Commissionen over de tvende forhen værende Græver Johan Friderich Struensee og Enevold Brandt formedelst deres begangne grove Misgerninger afsagte Døds-Domme, bleve i Løverdags offentlig for bemeldte Commission oplæste. Sammes Conclusion, som af Hans Majestæt er confirmeret, lyder som følger: I Følge Danske Lovs 6B. 4C. 1 Art. bør Græve, Johan Friderich Struensee sig selv til velfortient Straf, og andre ligesindede til Exempel og Afskye, have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra Hans grævelige og ald anden ham forundt Værdighed, samt hans Grævelige Vaaben af Skarpretteren sønderbrydes: saa bør og Johan Friderich Struensees høyre Haand af hannem levende afhugges, og dernæst hans Hoved. Hans Krop parteres og lægges paa Steile og Hiul, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage. Græv Enevold Brandt bør, i Følge Lovens 6B. 4C. 1 Art. have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans Grævelige og ald anden hannem forundt Værdighed, hans Grævelige Vaaben af Skarpretteren paa Retterstedet sønderbrydes, hvorefter Enevold Brandts høyre Haand ham levendes afhugges, og dernæst Hovedet. Kroppen parteres og lægges paa Steile, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage. Foranførte Dommes Execution skeer i Morgen Kl. 8 uden Stadens Øster Port midt paa dens Fælled paa et til den Ende i Dag opreyst Echafaut, som er 9 Allen i Høyden og 8 Allen oven paa i Fiirkant. 2. september 1776Den amerikanske uafhængighedserklæring London, den 16de Aug. Efter en Afskrivt, som man har her om General Congressens Erklæring af 4de Julii, hvorved den erklærer de foreenede Colonier for en frie og uafhængig Stat, indeholdes derudi fornemmeligt følgende: Naar det i det menneskelige Tildragelsers Løb, er for et Folk nødvendigt, at synderrive de Stats-Baand, hvorved det er foreenet med et andet Folk, og iblandt Jordens Magter at antage, den afsondrede og lige Rang, hvortil Naturens Lov og Gud selv har forlenet det Ret, saa fordrer en anstændig Ærbødighed, for den menneskelige Tænkemaade, offentlig at legge Verden for syne, de Grunde, som bevæge samme Folk til denne Afsondring. Vi holde i og for sig selv disse Sandheder noksom beviiste, at alle Mennesker ere eens skabte, at de af Skaberen ere blevne begavede med visse ubetalige Rettigheder, iblant hvilke henhøre Liv, Frihed og Ret til at befordre sin egen Lykke; at der, for at være forsikret om disse Rettigheder, ere blevne oprettede Regieringer iblandt Menneskerne, som have deres retmæssige Magt af deres Biefald, som blive regierede; og at Folket, naar en Regieringsform strider mod denne Hensigt, har Ret til at forandre eller tilintetgiøre den, og derimod at oprette en nye Regiering, grunde den saaledes, og indrette dens væsentlige Styrke saaledes, som det paa bedste Maade kan synes at befordre sin Roe og Velfærdt. 26. marts 1781Johannes Ewald død, Danmarks største digter Efter Kongel. allernaadigst Tilladelse blev Hr. Johannes Ewald, Danmarks største Digter, den 23de hujus om Eftermiddagen begraven paa Trinitatis Kirkegaard. Liiget blev baaret af De Herrer Decani paa det Kongel. Communitet, og følget bestod af 124 Personer af den Geistlige-, Lærde- og Krigsstanden. Paa Pladen af Kisten, som var sort, stod følgende Indskrift forfattet af Søe-Lieutenant Sneedorff: Salig er den Mand hvis Roes er Sandhed. Johannes Ewald er fød den 18. November 1743, er død den 17de Martii 1781. – Det er Sandhed, at han var en ædel Digter. Det er Sandhed, at han sang ofte og herlig om sin Gud. Det er Sandhed, at han nedlagde sin Harpe ligesaa uvanhelliget, som David sin. Om Aftenen blev den Afdødes sidste dramatiske Arbeyde, Syngespillet Fiskerne, opført paa den danske Skueplads. 16. april 1784Kronprinsens statskup Under 14de April 1784 har det allernaadigst behaget Hs. Kongelige Majestæt at udnævne Geheimeraad Hr. Christian Friderich Rosenkrantz, Geheimeraad Hr. Andreas Petrus Greve af Bernstorff, General Hr. Wilhelm v. Huth og Geheimeraad Hr. Henrich Stampe til at være Statsministrer i det Geheime Statsraad. Ligeledes har det behaget Hs. Kongelige Majestæt under 15de April d. A. efter Ansøgning i Naade at entlidige Stats-Ministrerne Geheimeraad Greve Hr. Joachim Godsche Moltke, Geheimeraad Hr. Christian Ludvig Steemann, Geheimeraad Hr. Owe Høegh Guldberg, og Geheimeraad Hr. Marcus Gerhard Greve af Rosencrone fra deres hidtil havte Embeder. 14. juli 1788Stavnsbåndet løses Fra samme Sted (Christiansborg Slot) er den 20de Junii udkommet en forordning om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark. 1. november 1793Marie Antoinette føres til skafottet Den 16de om Formiddagen Kl. 11½ blev den ulykkelige Prindsesse ført fra Conciergeriet til Retterpladsen. Hun sad, som de almindelige Forbrydere, paa en Karre, med Hænderne bundne paa Ryggen, Haarene skaarne af Baghovedet og ryggen vendt mod Hestene. Hun var iført en hviid Nat-Habit, og havde en lille Kappe paa Hovedet. Under Forhøret har hun været klædt i sorte og hvide Klæder. Ved hendes ene Side sad paa Karren Skarpretteren og ved den anden hendes Skriftefader, en constitutionel Geistlig ved Kirken Notre Dame, som havde en brun Kiole paa og en rund Paryk. Et stærkt Detachement Ryttere omgav Karren. Generalerne ved Revolutionsarmeen, Henriot, Ronsin og Boulanger rede foran med Generalstaben. En utallig Mængde Folk, især Fruentimmere, havde besat Gaderne, spottede hende og raabte: Republikken leve! Den ulykkelige Dronning beholdt stedse den roeligste Sindsforfatning og kastede sielden Øinene paa Folket. Men hendes Udseende var ved det, hun havde lidt i Fængslet, meget forandret, og hendes Haar ganske hvidt. Hun underholdt sig med den Geistlige som sad hos hende, uden Ængstelighed eller forstilt Andagt, og syntes med Tilfredshed at gaae det Øieblik i Møde, som skulde befri hende fra hendes utallige Lidelser. Da hun var kommen til Foden af Skafottet, viiste hun nogen Utaalmodighed og steeg hastig op ad Trappen til Skafottet. Klokken halv et giorde Guillotinen Ende paa denne ulykkelige Prindsesses Liv, i hendes Alders 38 Aar, en Datter af Keiser Franz 1ste og den store uforglemmelige Maria Theredsia. Hendes Hoved blev af Skarpretteren fremviist for Folket fra alle fire Sider af Skafottet, da det ved andre Henrettede kun pleier at skee fra en Side, hvorved den følesløse Mængde raabte: Republikken leve! Et ungt Menneske dyppede sit Tørklæde i Dronningens Blod og trykte samme med Tegn paa Høyagtelse til sit Bryst. Han blev strax heftet, og man fandt Ludvig XVI og Dronningens Portraiter hos ham. 27. december 1799P. A. Heibergs landsforvisning I Følge den 20 § i Forordningen af 27de September 1799, bekiendtgiøres herved den i Hof- og Stadsretten den 24de December 1799 udi Sagen: Generalfiskalen paa Embeds Vegne paa den ene, og Translateur Peter Andreas Heiberg paa den anden Side, angaaende Misbrug af Trykkefriheden afsagte Dom, ved hvilken er kiendt for Ret: Translateur Peter Andreas Heiberg bør forvises Kongens Riger og Lande. De af Peter Andreas Heiberg under denne Sags Procedure, imod General-Fiskalen brugte fornærmelige og usømmelige Udladelser, bør døde og magtesløse være, og ikke komme General-Fiskalen til Fornærmelse i nogen Maade. Saa bør bemeldte Heiberg, for sin Sagen uvedkommende og mod ustævnte Mænd brugte fornærmelige Skrivemaade, bøde 50 Rdlr. til Kiøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse, samt betale lige så meget til Justiskassen. Endelig betaler han i Salarium til Generalfiskalen 40 Rdlr., samt erstatter alle af Actionen lovligen flydende Omkostninger. Det idømte udredes inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkundelse, under Adfærd efter Loven, og det øvrige efterkommes og fuldbyrdes efter Justitiens nærmere Foranstaltning. Rigtigheden af Forestaaende Domslutning bekræfter HORN, Justits-Secretair. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode: 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1800 - 1808 10. februar 1800George Washingtons eftermæle En af de meest berømte Mænd i dette Aarhundrede, General Washington, er den 15de December f.A. død paa sit Landgods Mount Vernon i sin Alders 67 Aar af en Inflammation i Halsen, efter 23 Timers Sygdom. Han døde i fuld Besiddelse af den Berømmelse, han som General og Statsmand, og ved sit lige saa skiønne som nyttige Privatliv, havde erhvervet sig. Washington (sige amerikanske Blade) var en velvoxen Mand, af temmelig Legems Størrelse og af meget giennemtrængende Øine. Liig Socrates, besad han et sieldent Herredømme over sig selv og en skarp Bedømmelses Kraft. Han talede, besynderlig i Selskab, med megen Forsigtighed og Tilbageholdenhed, var i det huuslige Liv høist venskabelig, en god Herre mod sine Undergivne og en troe standhaftig Ven. Hvad han giorde og skrev var meget særegent. Hans Ærgierrighed var inden Grændser, men hans Kierlighed til sit Fædreland uden Grændser. Saalænge han var de forenede Staters Præsident havde han aldrig ansat nogen af sine Paarørende ved meget Importante Embeder. Personlig Uegennyttighed udgiorde et Hovedtræk i hans Carakteer, der aldrig var bleven besmittet ved moralske Skiændigheder. 30. marts 1801Optakt til Slaget på Reden Skrivelse fra Helsingøer den 29de Martii om Aftenen: Magistraten har i Middags ladet bekiendtgiøre et Brev fra Kommandanten, hvori denne beretter Parkers Krigserklærende Svar, og at alt paa Fæstningen var i Beredskab for at forbyde ham Forbiseilingen. Generalmarschen blev slaget, og alt blev sat i Beredskab. Vinden gik til Vesten, den engelske Flaade lettede Anker og nærmede sig ind mod Fæstningen. Men Kl. 4 blev Vinden atter sydlig og Flaaden maatte igien ankre. Den synes deelt i 3 Divisioner. Den første ligger Fæstningen paa 1 Miil nær og bestaaer af 11 tremastede Skibe, hvoriblandt 1 stort og 7 tremastede, som holdes for Bombardeerskibe. De øvrige ligge langs ned ad Kullen til, ved den svenske Kyst. Om Morgenen den 30te Martii: I dette Øieblik Kl. 6½ letter den hele engelske Flaade Anker og vil gaae igiennem Sundet. Kl. 6¾ begyndte en stærk Kanonade. Fæstningen Cronborg vedligeholder en uafbrudt og stærk Ild, og de 5 Skibe, som allerede ere forbi ere ilde tilredte. Af de Bomber, som ere indkastede i Byen har ingen antændt Ild endnu. Den første Bombe faldt i den engelske Consuls Huus. Kiøbenhavn, den 30te Martii: I Formiddags Kl. henimod 10 saae man den første Division halvanden Miil herfra, og den hele fiendtlige Flaade er nu gaaen til Ankers. Hvert Øieblik kan man vente Angrebet. Alt er i fuld Stand til Forsvar, og hver Folkets Stemning. Held den Regiering, som seer Borgernes Tillid og fortiener den som Danmarks! 2 engelske Fregatter og 1 Lugger nærmede sig henimod Kl. 1, men vendte strax om igien, da man fra Batterierne fyrede paa dem. En engelsk Sluppe med 4 Mand, som løb ind under Batterierne, er taget. Korpset af de academiske Borgere, bestemte til Stadens Værn, har faaet Navn af Kronprindsens Liv-Korps, og har tillige i Gaar modtaget den Ammunition og de Vaaben, som det behøver, for at virke med Held og Kraft, og en Fane med Indskrivt: VIDENSKABENS DYRKERE FOR KONGEN OG STADEN 17. december 1804Napoleons kroning i Notre Dame-kirken I gaar var den i det franske Riges Historie for stedse mærkværdige, festlige Dag, paa hvilken Napoleon blev kronet til de Franskes Keiser. Høitideligheden blev fuldbyrdet med største Pragt og i den skiønneste Orden uden nogen Uheldstilfælde. Vore Tidender indeholde følgende nærmere Omstændigheder. Deres Majestæters Keiserlige Salvning og Kroning blev i Gaar fuldbyrdet i Notredamekirken. Intet kunde overgaae Processionens Pragt. Hs. Helligheds og Deres Keiserlige Majestæters Vogne udmærkede sig fortrinlig ved Pragt og Elegance. Processionen vendte under Faklers Skin tilbage paa den bestemte Vei. Alle Huse og Balkoner, som Processionen passerede forbi, vare zirede med Blomster-Guirlander. Overalt blev Deres Majestæter hilsede med det lydelige Udraab: Leve Keiseren! leve Keiserinden! Hs. Majestæt Keiseren holdt næsten bestandig Karetvinduerne aabne for at takke Folket. Om Aftenen var en prægtig Illumination. Fra den tidlige Morgenstund vare alle Gader opfyldte med en utallig Mængde Tilskuere, som begav sig til de forskiellige Puncter, hvorigennem Toget skulde gaae. 11. september 1807Københavns bombardement Et mageløst Bombardement i 3 Dage fra Onsdag Aften den 2den Septbr. Kl. 7½ og til Fredagen den 4de har afgiort Kiøbenhavns Skiebne. Ved en uafbrudt Regn af Bomber, Granater, Brandkugler og Brandraketter tog Ilden, som de 2 Nætter var bleven dæmpet ved Brandvæsenets overordentlige Anstrængelser, saaledes Overhaand den 3die Nat især ved Frue Taarns Antændelse, at den nordre Deel af Byen, nemlig Nørregade, Kanikkestræderne, Fiolstræderne, Skindergade, Klosterstræde, lille Kiøbmagergade, Skidentorvet, Nørrevold, Rosengaarden, den nordvestlige Side af Kultorvet tilligemed en stor Deel Bygninger i andre Gader paa sam- me Kant bleve et Rov for Luerne. Følgen var Underhandlinger og Capitulation, hvorefter Fienden har besat Castellet og Holmene. 14. september 1807305 huse brændt Antallet af de ved Bombardementer her i Staden afbrændte Huse og Gaarde beløber sig til 305, hvoriblandt 26 Bryggergaarde, 5 Bagergaarde og 20 Brændeviinsbrænderier. Dog ere de tilbageblevne Bryggerier og Bagerier i Stand til at forsyne Byen med det fornødne Brød og Øl. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1815 - 1841 30. juni 1815Bonaparte på flugt Hertugen af Wellington, understøttet af den tappre preussiske Armee, har ikke alene afslaaet det mod ham rettede Angreb, men ganske drevet Bonaparte paa Flugten. Antallet af de allerede giorte Fanger er betydeligt. Flere Ørne ere tagne. Den franske Armee trak sig tilbage paa alle Punkter, og blev meget levende forfulgt af de Allierede. Disse Efterretninger ere overbragte af en Officeer fra Valpladsen i Nærheden af Blancmont, som han forlod igaar, den 18de, om Aftenen Klokken 9. Det var mellem Waterloo og Blancmont, fire Lieues fra Brüssel, Hovedslaget den 18de forefaldt. Hele Dagen fægtedes der med største Heftighed. Henimod Aften erklærede Seieren sig for os. Den var fuldstændig. Fangernes Antal beløber sig til 8.000. 24. maj 1819Det første dampskib Dampbaaden Caledonia, der nylig er ankommen fra England, har igaar gjort sin første Reise herfra til Helsingør. Det forlod Havnen kl. 10 om Formiddagen, og var her tilbage igien om Eftermiddagen kl 5. I Morgen skal den gaae til Kiel, men den modtager ogsaa Reisende til Møen, Falster, ec., som den afsætter paa Veien. 1835 1. november 1838Eventyr fortalt for børn af H. C. Andersen Af Literaire Nyheder have vi omtalt Heiberg's “Perseus”, vi ville videre gjøre opmærksomme paa et andet literairt Product, som nærmest er bestemt for en ganske anden Art af Læsere end hiint Tidsskrift, vi mene “Eventyr fortalt for Børn” af H. C. Andersen. Ny Samling. Første Hefte. C. A. Reitzels Forlag. (Priis 24 Sk.). Der var en Tid, da man meente, at det kun var Tydskerne, der kunde skrive for Børn, og at vi Danske i denne Henseende maatte lade os nøie med Oversættelser. Men den Opmærksomhed, man især i den senere Tid skjænker Børneopdragelsen, og hvorpaa de heldbringende Asyler give et saa skjønt Exempel, har og vil sikkert fremdeles virke til at ogsaa danske Forfattere forsøge sig i denne Retning. Til disses Tal høre Hr. H. C. Andersen, og hans tidligere udgivne Eventyr, ligesom den nuværende Samling, der indeholder tre Smaafortællinger (Gaaseurten, den standhaftige Tinsoldat og de vilde Svaner) kunne ved den naive Barnlighed, der charakteriserer dem, ikke andet end vække Interesse hos Børn, ligesom Andre maa ønske snart at see flere lignende Eventyr fra samme Haand. 15. marts 1841Bournonville taler fra scenen til kongen Ved Opførelsen iaftes af “Toreadoren” lode enkelte Piber sig høre – ventelig fra Galleriet – da Hr. Bournonville optraadte i første Act. De bleve af Publikum dæmpede ved en meget stærk Applaus. Da H. M. Kongen bivaanede Forestillingen, henvendte Hr. Bournonville sig umiddelbart til Kongen med Spørgsmaal, hvad Hs. Maj. befalede, at han skulde gjøre, hvorpaa Kongen svarede: Blive ved. Forestillingen gik derefter sin rolige Gang, ledsaget af det sædvanlige, almindelige Bifald. Jo mere vi ellers have benyttet enhver Leilighed til at lægge for Dagen, hvor oprigtigt vi hylde Hr. Bs Kunstnerværd og anerkjende hans fortrinlige Duelighed som Lærer og hans ufortrødne Anstrængelser, desto mere maae vi beklage, at han ved denne Leilighed lod sig saa aldeles bringe ud af Fatning, og i sin Opbruusning begik den Taktløshed at blande Kongens Person ind i denne Scene, og paa en Maade gjøre ham til Part derved. Der kan vel iøvrigt kun være een Mening om det høist forkastelige og foragtelige Middel, at nogle enkelte af personlige Hensyn ville paa denne Maade yttre deres Animositet mod en saa høit fortjent Kunstner. 29. september 1841Søren Kierkegaards doktordisputats Disputatser. Idag Kl. 10 begyndte Cand. Theol. S. Kierkegaard at forsvare Theses. Professor Brøndsted var den første, der optraadte som »ordentlig« Opponent. Efter ham opponerede Prof. F. C. Petersen, Prof. Heiberg, Dr. Kierkegaard og Dr. Bech. Acten, der havde hidkaldt et usædvanligt talrigt Auditorium, afbrødes Kl. 2 og fortsattes atter Kl. 4. Prof. Sibbern er den anden »ordentlige” Opponent. Disputats. Kl. 4 igaar Eftermiddag fortsatte Cand. Theol. S. Kierkegaard Forsvaret for sine Theses. Overlærer Dahl, Studiosus Thue fra Norge og Cand. Theol. Christens opponerede af Auditoriet og Prof. Sibbern endte som den anden »ordentlige« Opponent Acten Kl. 7. 17. december 1841Første juleudstilling i København Prøvebazaren, som er arrangeret af Industriforeningen, vil blive aabnet imorgen Formiddag Kl. 10 og vil indtil videre staae aaben for Publicum hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 10 om Aftenen. Vi ere overbeviste om, at Publicum vil vise megen Interesse for et Foretagende, der vel i sin nuværende Skikkelse vil være af mindre Betydning, men som alligevel maa betragtes som Forløber for et Etablissement, hvor den danske Industri kan skaffe sig en Afsætning for sine Varer, der under de nuværende Forhold baade er uforholdsmæssig besværlig og bekostelig for de Fleste – og som en Begyndelse hertil er det, at vi ansee dette fortjenstlige Foretagende af Industriforeningen for i saa høi Grad værdigt til Publicums velvillige Opmærksomhed og Deeltagelse. Udstillingen er i Brøndsalen i Gothersgaden, (Indgangen ved Siden af Exerceerhuset), og Adgangen til det opvarmede Locale betales med 1 Mk. for Personen, af hvilken 1 Mark dog det Halve godtgjøres Den, som kjøbe i Bazaren. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1843 - 1850 15. august 1843Tivolis åbning Tivoli er da nu færdig og aabnes, som tidligere meldt, i Eftermiddag. Man kan ikke negte, at det Hele er udført med megen Smag og gjør Entrepreneuren Ære. Strax ved Indgangen seer man til Venstre en Buffet, og vedbliver man i denne Retning kommer man først til Theatret, dernæst atter til en Buffet, noget derfra til en Divan, nedenfor hvilken 4 Lystbaade ligge i en Havn, derpaa følger Concertsalen, og lidt derfra en anden Divan, ved siden af hvilken Voxcabinettet ligger, noget derfra staaer Rutchbanen og langs Tømmerpladsen er Keglebanen anlagt og en Deel af Skydebanen, hvor Skiven staaer, den øvrige Bane løber parallelt med Rutchbanen, naar man er kommen forbi denne, møder man Carousselbanen, bag hvilken og op til Bazarbygningen smaae Lysthuse ere anlagte, man naaer nu Bazarboutikkerne, mellem hvilke Restaurationen er anlagt, paa de forskjellige Plainer er der Circus for Kunstberidning og Liniedands m.m. Det Hele frembringer en smuk og riig Afvexling på forskjellige Forlystelser. 22. marts 1845 13. februar 1847Begyndelsen til Carlsberg-bryggerierne Ifølge Cancelliets Forestilling hedder det i Dags “Coll. Tid.”, har Hs. Majestæt under 25de Novbr. f.A. tilladt Brygger og Borgerrepræsentant I. C. Jacobsen at anlægge og drive et bayersk Ølbryggeri og anlægge tilhørende Lagerkjelder paa et passende Sted i Kjøbenhavns Omegn. 26. juni 1847Den første køreplan i Danmark Den Sjællandske Jernbane aabnes for Publicum Søndag d. 27de Juni 1847, og vil her indtil videre afgaae hver Dag fra Kjøbenhavn 3 Train og ligeledes fra Roeskilde 3 Train, efter den approberede Driftsplan saaledes: Fra Roskilde Morg. Kl. 6, Efterm. Kl. 1 og Aften Kl. 9. Fra Kjøbenhavn Morg. Kl. 7½, Efterm. Kl. 2½ og Aften Kl. 10½. Paa Mellemstationerne Valdby, Glostrup og Hedehusene gjøres Ophold af 3 Minutter, og ved Kjøgeveien 4 Minutter. 25. april 1848Påskeslaget ved Slesvig I dette Øieblik, Kl. 6½ modtoge vi følgende L ø b e-s e d d e l Otte Timers haardnakket Kamp med Preusserne. Alle vore Tropper have været i Ilden. Fjendens fremrykkende Reservemasser nøde os til imorgen at trække os tilbage til Flensborg. Hovedqvarteret i Istedt Kro Kl. 12 Aften første Paaskedag. LÆSSØE 18. oktober 1848Guld i Californien San Francisco, den 1ste Juni. Hele denne Deel af Landet er i den største Bevægelse formedelst de Guldgruber, som ere opdagede ved Sacramentofloden. Byen San Francisco var ganske forladt, da de fleste af Indvaanerne vare reiste hen til Guldregionerne. Saa mange have forladt Byen, at den Avis, som udkommer der, maatte holde op af Mangel paa Subscribenter. Tjenestefolk have afslaaet 50 Dollars om Maaneden for at blive hos deres forrige Herskaber. Contoiristernes Gage er stegen til 1000 Pd. St. om Aaret. Tømmermænd og Smede, som i April Maaned fik 3 Dollars om Dagen, afslaae nu 10. Guldgraverne finde Metallet paa Flodbredderne omtrent i en Dybde af 18 Tommer, men man formoder, at det endnu gaaer dybere ned, og udstrækker sig fra Flod til Flod over en stor Deel af Landet, de ere nødte til at staae i Floden og vadske Sandet ud. Gulddelene ere meget smaa, omendskjønt nogle veie over ¼ Unce, Guldet er renere end Dublonguldet. Man siger, at Guldkysten har en stor Udstrækning, og ikke kan blive udtømt i mange Aar. 9. juli 1849Heltedøden på ærens mark I have igaar paany retfærdiggjort de Forventninger, som Fædrelandet nærer om Eders Tapperhed og Heltemod. I raske Stormløb gik I frem imod de fjendtlige Forskandsninger, disse kom derved hurtigen i vor Magt og bleve uskadelige. I have gjort (over) 1800 Fanger, hvoriblandt 30 Officerer, erobret 34 Stkr. Skyts, mange hundrede Geværer og meget Krigsforraad. Soldater! min Glæde og Stolthed er det at commandere en saa tapper Armee. Modtager min Tak for Eders mandige Færd! Seierens Jubel over det hele Land være Eder rigelig Løn for udstandne Farer og Møisommeligheder. Blandt de Helte, som igaar beseglede deres Kjærlighed til Fædrelandet med deres Blod, ville I med Smerte og Savn bemærke den høihjertede, tappre General Olaf Rye. I ville mindes hans kyndige Anførsel, hans Omsorg for Eders Velvære, hans rastløse Virksomhed og hans Deeltagelse i Eders Farer og Eders Kampe. Dog, hans Lod var skjøn, han døde Heltedøden paa Ærens Mark. Leve Kongen og Fædrelandet. BÜLOW. 21. januar 1850Adam Oehlenschlägers død Som han at leve – lykkedes kun Faa,Som han at hædres – blev Færre givet,Som han at sjunge – vil fast ingen naae,Som han at døe – kun værdig gjør til Livet.O.B. – Ovenstående os meddeelte Digt fortæller hvad vi have tabt. Vi have tabt en Digter, som der kun fødtes Faa, en Digter, der var sit Fødelands Stolthed og hele Norden en Ære. Syv Decennier fuldendte han – han fødtes den 14de November 1779 – i et halvt Aarhundrede strøede han blandt sine Landsmænd Sæden til store Gjerninger, først for ganske nylig, netop da disse syv Decennier gik til Ende, frembares ham fyldigere end nogensinde Landets Tak, inat har han lukket Øiet. Men saa sandt som Historien saa længe Verden staaer, vil vidne for den om, hvad der har hjulpet til Aandens seirrige Fremgang, saa sandt vil den ikke lade Adam Oehlenschlägers Navn forgaae, men i en fjern Fremtid skrive det dybt i enhver dansk Mands Bryst, Fred over den Døde! Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1853 - 1864 27. juni 1853Kolera i København Bekjendtgørelse fra Sundhedscollegiet: Da en ondartet Cholera i de senere Dage har vist sig i Kjøbenhavn, og i flere Tilfælde havt Døden til Følge, i nogle endog efter faa Timers Forløb, uden at det har kunnet eftervises, at Sygdommen har været indført andetsteds fra, og da det ved Erfaring tilfulde er godtgjort, at Grunden til denne Sygdoms Udbredelse hovedsagelig maa søges, foruden i Temperatur og Veirforhold, ogsaa i Levemaaden og i urigtige eller i mangelfulde diætetiske og hygiejniske Forhold, saa finder Collegiet sig opfordret til at offentliggjøre nedenstaaende Forholdsregler til Forebyggelse af Sygdommen. Man maa undgaae Opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtig Luft. Denne maa derfor flittigt renses og fornyes, ved dagligen at aabne Vinduerne og fjerne Alt, som fylder Luften med skadelige Uddunstninger, den størst mulige Reenlighed saavel i som omkring Boligerne maa iagttages. Man maa vogte sig for Forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig Vexel af Varme og Kulde, deels ved en passende Klædedragt, deels ved snarest muligt at skifte vaade Klædningsstykker. I Særdeleshed gavnligt er et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nærmest Kroppen, hvorved mild Hududdunstning befordres. Man maa sørge for Reenlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Vaskning af Legemet, dog at ved kolde Bades Brug i fri Luft anvendes særdeles Forsigtighed, ligesom ved de varme Bade. Man maa vogte sig for uafbrudt Aandsanstrengelse, nedtrykkende Sindslidelser, især Ængstelse og Frygt, Nattevaagen og Alt, hvad der forresten svækker Legemet. Man maa iagttage Maadehold i Spise og Drikke. Saavel Mangel på disse som en altfor stor Mængde og slet Beskaffenhed, har i denne Henseende en skadelig Indflydelse. Man maa desaarsag afholde sig fra Nydelse af alle sværtfordøielige, sure, fede, opblæsende og afførende Fødemidler, saasom raa, især umodne Frugter og Haveurter, Meloner, Agurker, Kaal og Roer, det Fede af Flesk, meget fede Fisk, osv. Gavnligt er det at tilberede Maden med en passende Tilsætning af de almindelige Krydderier. Af Drikkevarer maa især undgaaes daarligt Vand, slet gjæret eller suurt Øl, suur Mælk og en umaadelig Nydelse af Brændevin. Derimod vil en ringe Qvantitet af sidstnævnte Drik, tilberedt med kryddrede og bittre Substantser, ikke skade de dertil Vante, lige saa lidet som en maadelig Nydelse af god Viin. Ialmindelighed fortsætter man bedst sin tilvante Levemaade, forsaavidt den ikke staaer i Strid med Ovenanførte. 16. november 1855Søren Kierkegaard død Efter sex Ugers Sygeleie bortkaldtes Dr. Søren Aaby Kierkegaard Søndag Aften den 11te d. M. ved en rolig Død fra det Timelige, i hans Alders tre og fyrretyvende Aar, hvilket herved paa egne og hans øvrige Families Vegne sørgeligst bekjendtgjøres af hans Broder. P. CHR. KIERKEGAARD. 1859 Oktober 1863 6. februar 1864Hæren har opgivet Dannevirke ET EXTRABLAD, som vi i Formiddags have udgivet, har allerede meddeelt vore Læsere en Efterretning, der har gjort et overvældende smerteligt og nedslaaende Indtryk. Vor Hær har igaar uden Kamp opgivet Dannevirke stillingen og er marcheret til Flensborg. En Forklaring om hvad der har foranlediget dette Tilbagetog, have vi ikke kunnet faae, og saalænge der ikke foreligger noget Nærmere, hvad sikkert snart maa blive Tilfældet, troe vi at burde tilbageholde enhver Yttring om en Begivenhed, der – saaledes synes det idetmindste i det første Øieblik – vil faae en skjæbnesvanger Betydning. Beslutningen om at opgive Stillingen og prisgive saa godt som hele Slesvig skal være tagen i et iforgaars Aftes afholdt Krigsraad. Marts 1865 Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1866 - 1894 14. juni 1866De store fredensborgdage Deres keiserlige Høiheder, de russiske Storfyrster, Thronfølgeren Alexander og hans Broder Wladimir, der befandt sig ombord i en større Hjuldamper, ledsaget af en Skruecorvet, passerede i Formiddags Kl. 11¼ Ydredybet paa Reisen hertil under Kongesalut fra Batteriet »Sixtus«. Landstigningen fandt Sted i Humlebek, hvorom vi have modtaget følgende Telegram: Omtrent Kl. 12 kom det russiske Dampskib med Storfyrsterne ombord isigte. En halv Times Tid senere ankom Hs. Maj. Kongen. Efterat der var givet Salut fra Fregatten »Jylland«, som besvaredes af det russiske Dampskib, gik der Baade ud til dette, i hvilke den russiske Gesandt ved vort Hof, Baron Nicolai og de for Storfyrsterne bestemte Cavalerer befandt sig. Omtrent Kl. 1¼ kom Storfyrsterne iland og bleve paa Broen modtagne af Hs. Maj. Kongen, som forestillede flere af de Tilstedeværende for Deres keiserlige Høiheder. Strax efter satte man sig i de ventende Vogne og kjørte lige til Fredensborg. Veiret var smukt, men det blæste en deel. 19. november 1869Suezkanalen er åbnet Fra vor Meddeler have vi imorges Kl. 4½ modtaget følgende fra Ismailjah iaftes Kl. 8 afsendte Telegram: »Canalarbeidet er lykkedes. Flere Dampskibe, der stikke 15 Fod, ere ankomne til Ismailjah, deriblandt den keiserlige franske Dampyackt l'Aigle.« 3. september 1870Hvilken vending ved Guds førelse! LØBESEDDEL. Berlin, 3die Septbr. Kl. 8.30. (Officielt) Kong Wilhelm har sendt følgende Depeche til Dronning Augusta i Berlin, dateret foran Sedan den 2den Septbr. Kl. 1½ Eftermiddag: Capitulationen, hvorved hele Armeen i Sedan er Krigsfanger, er i dette Øieblik afsluttet med General Wimpfen, som førte Commandoen istedetfor den saarede Marechal Mac Mahn. Keiseren har kun overgivet sig selv til mig, da han ikke fører Commandoen, og overlader Alt til Regentskabet i Paris. Hans Opholdssted vil jeg bestemme, efterat jeg har talt med ham ved et Møde, der strax finder Sted. Hvilken Vending ved Guds Førelse! WILHELM 30. oktober 1878Den røde lygte indføres DET KONGELIGE THEATER. Til den 17de Opførelse af “Ambrosius” iaften (uden Abonnement) er Alt udsolgt til forhøiet Priis. “Alt udsolgt” vil fra iaften blive betegnet ved rødt Glas i den paa Hjørnet af Theaterbygningens nordre og vestre Facade værende Gadelygte. 1884 22. oktober 1885Attentatet mod Estrup Med rivende Hurtighed udbredtes igaar Eftermiddags den Efterretning over Hovedstaden, at der var blevet øvet et heldigvis mislykket Attentat mod Conseilspræsident Estrup. Rundtom saaes Folk stimle sammen i Klynger, overalt hørte man Yttringer af den bittreste Harme og Fordømmelse over den afskyelige Misgjerning. Det stod klart for enhver, at man her havde en af Frugterne af den sidste Tids skammelige Agitation for sig: et nittenaarig Menneske ophidset og fanatiseret i den Grad, at han begaaer et Mordforsøg mod den Mand, der staae i Spidsen for Regjeringen. I Conseilspræsidentens Bolig indfandt sig saavel umiddelbart efter Attentatet som senere i Løbet af Aftenen flere af Ministrene, en Mængde Rigsdagsmænd og Andre for at lykønske Hs. Excellence til den heldig overstaaede Fare. Conseilspræsidenten var imidlertid fraværende, idet han umiddelbart efter Attentatet begav sig i et privat Middagsselskab, hvortil han var indbudt, og hvor han forblev til seent paa Aftenen. Politiet kunde derfor heller ikke iaftes modtage Hs. Excellences Forklaring eller komme i Besiddelse af corpus delicti, den Overfrakke, Hs. Excellence var iført ved Attentatet, og i hvilken den ene Kugle havde boret Hul. Ifølge Hs. Exc. Conseilspræsidentens Udsagn fandt Attentatet Sted omtrent Kl. 5. Han stod ved sin Hjemkomst i Begreb med at ringe paa Porten, da en ung Person henvendte sig til ham med en Forespørgsel, om han var Conseilspræsident Estrup. Ministeren, som troede, at den Paagjældende, som det ofte er hændt ham, kom for at bede om Et og Andet, svarede Ja. Det unge Menneske trak da en Revolver frem og fyrede i umiddelbar Nærhed to Skud af mod ham. “Er De gal, Mand?” udbrød Conseilspræsidenten i en saa imponerende Tone, at Manden veg tilbage uden at fyre videre, og i det samme blev han greben af Tililende, som havde hørt Skudene. Hs. Excellence begav sig strax ind i sin Leilighed for at berolige sine Sønner – Hds. Naade Fru Estrup er for Tiden paa Skafføgaard – med, at han Intet feilede, takkede Skibscapitain Larsen som en af de Mænd, der havde været med til at gribe Forbryderen, og klædte sig derefter paa til Middagen. Først efter at denne var endt og Herrerne havde begivet sig ind i Røgeværelset, fortalte Hs. Excellence, hvad der var hændet. Ved Forhøret constateredes det, at Anholdtes Navn er Julius Rasmussen, af Profession Typograph og nitten Aar gammel. Han er født her i Byen, hvor hans Fader er Arbeidsmand. Efter Confirmationen blev han sat i Lære hos Bogtrykker Græbe, hvor han var i c. tre Aar, derpaa kom han som Forbundter i Folkethingsmand Thomas Nielsens Trykkeri i Veile. Herfra blev han Svend og fik dernæst Ansættelse i Folkethingsmand Rasmus Clausens Trykkeri i Nykjøbing paa Falster. Det var under Opholdet i Provindserne, at han begyndte at give sig af med Politik, og at der opstod den Tanke hos ham, at det var ønskeligt, om vi kunde faae, hvad han forstod ved et mere arbeidervenligt Ministerium. Det var ogsaa under sit Ophold i Nykjøbing p. F., at han under Riffelbevægelsen kjøbte sig en Revolver, som han stadig gik med i Lommen, uden at han dog derved vil have tilsigtet noget Ulovligt. Efter at have forladt Nykjøbing, reiste han nogle Maaneder som Annonceagent i Jylland og kom derpaa for nogle Maaneder siden hertil, hvor han fik lønnende Arbeide i Bogtrykker Cohens Trykkeri i Tordenskjoldsgade. Igaar Formiddags havde han som sædvanligt været paa Arbeide i Sætteriet og vandrede ved Middagstid derfra ud i Fredericiagades Caserne, hvor han overværede Folkethingets Møde. Efter dette drev han om i Byen, og han paastaaer, at han da først fik den Tanke at ville myrde Minister Estrup, da han ansaae det for noget Godt, “der vilde være til Gavn for Friheden”. Han erklærede at være Fritænker, at han ikke troede paa Gud, men paa, at det var Naturkræfterne, der styrede Verden. 26. maj 1892 26. juni 1894De største skatteydere i København Fortegnelsen over den Staden Kjøbenhavns Indvaanere for Skatteaaret fra 1ste April 1894 til 31te Marts 1895 paalignede Indkomstskat er nu udkommen. De Høistbeskattede ere: 250.000 Kr.: Greve C. Ahlefeldt-Laurvigen. Etatsraadinde I. M. Suhr. 200.000 Kr.: Greve C. E. Reventlow. Kammerherre, Greve P. C. Bille- Brahe-Selby. Grosserer T. W. Wessel. Etatsraadinde Heyman. Etatsraad, Fabrikeier B. Ruben. Etatsraad I. C. Ferslew. Grosserer E. L. B. Vett. Hofjægermester, Greve F. Moltke. Udenrigsminister, Baron K. T. T. O. Reedz Thott. Boghandler I. Hegel. 160.000 Kr.: Grosserer H. Petersen. Etatsraad, Grosserer A. C. Gamèl. 150.000 Kr.: Greve F. C. C. Danneskjold-Samsøe. Grosserer S. Goldschmidt. Grosserer E. le Maire. 130.000 Kr.: Grosserer L. I. T. Grøn. 120.000 Kr.: Etatsraad, Apotheker, Godseier C. D. A. Hansen. 115.000 Kr.: Etatsraad, Grosserer S. W. Isberg. 110.000 Kr.: Kammerherre, Baron E. C. H. Rosenørn-Lehn. Grosserer L. E. Bruun. 108.600 Kr.: Handelsgartner C. F. Hintze. 100.000 Kr.: Cand. polit Oliemøller Olsen. Hofjægermester, Kammerherre, Greve Ahlefeldt-Laurvigen Bille. Grosserer, Fabrikeier W. Salomonsen. Grosserer L. Salomonsen. Grosserer F. A. Trier. Hofjægermester, Greve M. Krag-Juel-Vind-Frijs. 9. november 1894København får en frihavn I morges Kl. 8 aabnedes Frihavnen for den almindelige Trafik, idet Toldvæsenet ved nævnte Klokkeslet overtog Bevogtningen af Frihavnens Toldgrænse saavel paa dens Land- som paa dens Søside. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1900 - 1918 10. februar 1900Duel mellem Edward Brandes og Rob. Schyberg Efter hvad vi have erfaret har der imorges Kl. 9¾ i Ermelunden fundet en Duel Sted mellem en kjendt Teaterkritiker og en yngre Skuespiller her fra Byen. Kritikeren, som mente sig fornærmet af Skuespilleren ved en i de sidste Dage meget omtalt Affære, udfordrede denne. Duellen foregik paa Pistoler med Afstand 20 Skridt, og 4 Kugler vexledes. Ingen saaredes. Som sekundanter fungerede paa den ene Side tvende Skuespillere, paa den anden Side tvende kjendte Forfattere. FREDAGEN DEN 16de FEBRUAR. Idag har Birkedommer Valeur paabegyndt Forhørerne i Anledning af den i Lørdags stedfundne Duel i Ermelunden. Tilsagt til Forhøret idag var den ene af Duellanterne, Dr. E. Brandes tilligemed dennes to sekundanter, Forfatterne E. Skram og P. Nansen. Paa Mandag vil den anden Deltager i Duellen, Skuespiller Schyberg med Sekundanter, Skuespillerne P. Nielsen og Mantzius komme til at afgive Forklaring i Retten. 17. februar 1902Poul Reumerts første gang på scenen To unge Mænd, D'Hrr. Reumert og Zangenberg, Sønner af veltjente Fædre ved samme Teater, viste sig for første Gang i selvstændige Roller, der imidlertid vare saa smaa, at man foreløbig kun kunde konstatere, at de begge vare i Besiddelse af saa skolede Organer, at deres Replikker med Lethed opfattedes. 1902 11. oktober 1909Bodil Ipsens debut Ellers blev det en ung debuterende Dame, Frk. Bodil Ipsen, Elev ved Teatret i et Par Aar, der som Helene (i “Naar den ny Vin blomstrer”) indkasserede det stærkeste Bifald. Det var en meget løfterig Debut, der var afgjort Sjæl i hendes Spil, dernæst en Utvungethed i Bevægelser, som vidnede om en god Skole, og endelig den Ynde, som en Fremstillerinde af unge Kvinder ikke kan undvære. Navnlig Frierscenen med Præsten klarede hun meget fint. 18. juli 1910Robert Svendsens sundflyvning Natten til igaar ved Totiden, trak Svendsen sin Maskine ud af Hangaren. Den var lige bleven grundig efterset, og Svendsen havde det bedste Haab om, at den nu vilde vise sig at være i en saadan Orden, at han kunde vove Turen over Vandet. Hans værste Konkurrent, Baron Cederstrøm, var i Malmø, medens hans Maskine her blev repareret. Thorup kunde ikke gaa op, thi heller ikke hans Maskine var bleven istandgjort, og fra Nervøs Side var der ikke stort at frygte, thi i de seneste Aftener havde det vist sig, at han ikke rigtig kunde faa sin Maskine tilvejrs. Hvad Under da, at Svendsen nu var fast besluttet paa at benytte Chancen, om den kom i Form af godt Vejr. Sikker vilde han dog være paa, at Flyveturen havde Betingelser for at reussere, og derfor besluttede han først at foretage en ordentlig Prøvetur. Kort efter at han havde trukket Maskinen frem, steg han op, og efter at have rundet Pladsen en Gang, tog han en lille Tur ud over Sundet. Godt 8 Minutter efter landede han igen paa Flyvepladsen, eftersaa Maskinen nøje, men steg ikke straks op igen, da han mente, at han mærkede nogen Blæst ude over Sundet, ligesom Meldinger fra Malmø gik ud paa, at det blæste noget, men at det syntes, som om Vinden lagde sig mere og mere. Da dette virkelig blev Tilfældet paa denne Side af Sundet, og da Meldingerne fra Malmø ogsaa lød gunstigere, besluttede Svendsen, at han nu vilde gøre Alvor af den længe planlagte Flyvning, og han telefonerede derefter til vor Medarbejder, der opholdt sig i Malmø, at nu startede han. Da Klokken var 7 Minutter over 4, fandt Starten Sted, og saa snart han havde naaet den Højde, han ønskede, satte han Kursen over Saltholm, over mod Malmø. Den ikke særlig talrige Tilskuerskare, der havde givet Møde paa Flyvepladsen, gav den sympatiske Flyver et Hurra og de bedste Ønsker med paa Vejen, da hans Maskine svævede ud over Vandet. Vejret var klart, og man kunde følge Maskinen meget langt, til helt paa den anden Side af Saltholm. Tilsidst var den kun at øjne som en lille Prik. Der herskede stor Spænding blandt Publikum paa Flyvepladsen. Man vidste jo, at et lille Uheld kunde blive skæbnesvangert for Flyveren, og da man tillige vidste, at der ingen Sikringskæde var paa Sundet, end ikke en Motorbaad, ventede man med nogen Uro paa en Melding fra Malmø. I Løbet af disse tre Kvarter gik Nervø op med “Wampa”, men Publikum var ikke synderligt interesserede i denne Flyvning, man tænkte kun paa Svendsen. Der gik godt tre Kvarter, før den med Længsel ventede Efterretning kom: Svendsen er efter en vellykket Flugt landet paa Limhamnsfeltet. Da brød de Tilstedeværende ud i Jubel, der raabtes Hurra, og man lykønskede hinanden, fordi det blev den flinke danske Flyver, der først udførte den smukke Bedrift og dermed hjemførte den store Præmie. 3. august 1914Tyskerne rykker ind i Belgien London, Mandag Eftm. Kl. 2. Efter at Belgien har afslaaet det tyske Ultimatum, har tyske Troppemasser sat sig i Bevægelse og overskredet den belgiske Grænse. 5. august 1914Krigserklæringen vækker begejstring i London London har ikke i mange Aar været vidne til en Begejstring som den, hvormed de uhyre Menneskemasser, der iaftes og inat trængtes paa Trafalgar Square og omkring Buckingham Palace, hilste Budskabet om, at Regeringen havde besluttet at erklære Tyskland Krig. Den første Meddelelse modtog Mængden fra en Dame, der kom ud fra Slottet. Den bredte sig som en Løbeild, og i de næste Minutter rungede Raabet: Krig! Krig! gennem Luften og efterfulgtes af begejstrede Cheers. Jubelen gentog sig og steg til ubeskrivelige Ovationer, da kort efter Kongen og Dronningen og Prinsen af Wales viste sig paa en af Slottets Balkoner. De Kongelige blev staaende længe og vinkede ned til Mængden, der istemte Nationalsangen med en Begejstring, hvis Lige London ikke har kendt, siden det berømte Budskab fra Mafeking naaede hertil. Den tyske Ambassadør indfandt sig kort over Midnat i det engelske Udenrigsministerium, hvor han modtog Meddelelse om Krigserklæringen og fik sit Pas. Det var en brudt, en dybt nedbøjet Mand, der atter forlod Udenrigsministeriet. Det paastaas med Bestemthed, at han personlig har virket til det yderste for at forhindre et Brud mellem England og Tyskland. 11. november 1918Våbenstilstand Wolffs Bureau meddeler officielt fra Amsterdam: Nederlandske Pressebureaus Radio har opfanget en traadløs Beretning fra Paris om, at Vaabenstilstanden er blevet undertegnet imorges Kl. 5 (fransk Tid) og træder i Kraft Kl. 11 Formiddag (fransk Tid). Foch har sendt følgende Radiotelegram til de Øverstkommanderende: Fjendtlighederne vil blive indstillede over hele Fronten fra den 11te Novbr. Kl. 11 Fm. (fransk Tid). De allierede Tropper maa, indtil ny Befaling indtræffer, ikke overskride den Linie, der er naaet på denne Dag og på dette Klokkeslet. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1920 - 1945 10. juli 1920Genforening med Sønderjylland Nu er det fuldbyrdet. Kongen er redet over den gamle Grænse ind i det genvundne Land. Et dejligt Land, der netop her, hvor en mægtig Æresport er rejst over den gamle væltede Grænsepæl, bugter sig i Bakke, Dal og staar med brede Bøge og med yppige levende Hegn gennem de grønne Marker. »Velkommen til Sønderjylland, Gud velsigne Kongen og Hans Hus«, staar der paa Æresporten. Titusinder af Landsmænd fra Syd og Nord er mødt her paa denne skønne Plet for at byde Kongen og Hans Hus Velkommen til Sønderjylland. Allerede Køreturen fra Kolding herned var en vidunderlig Oplevelse. I alle Landsbyer var der rejst Æresporte med Inskriptioner. Kongeparret hilstes Velkommen fra hvert Hjem fra Flagenes talløse Skarer, fra Udsmykninger og fra Beboernes tætte Flokke, der har taget Opstilling langs Vejene. Saa langt man kan se ind over det bakkede Land, springer Flagene ud fra Gaarde, Huse og Haver. Et Folketog, der skønsmæssigt kan anslaas til 60-70,000 Mennesker og mindst 1000 Automobiler, strømmer herud. Ude paa Marken holder paa fyrige Heste de sønderjydske Ringridere med grøn-hvide Lansefaner. Vejtræerne er fyldte med Tilskuere. Der er dog ingen Trængsel. Forventningen gør Mængden tavs, man har en Følelse af, at Historiens tunge Mindesus hvisker over denne grønne Dal. Kl. 9.20 flagrer Kongesangens Toner gennem Luften, der nu mere og mere gennemskinnes af et mildt Solskær. Og se, der henne over Folkehavet: Kongen paa den hvide Hest, Sagnets og Drømmens Virkeliggørelse! Ja, sandelig nu rider Danmarks Konge gennem Folkeskaren ind i det genvundne Land. Man ser Hestens hvide Hoved nikke sig frem, og derover Kongens ranke, graa Skikkelse med brunet ansigt, og med Trækkene præget af den dybeste Bevægelse. Hattene flyver af Hovedet. Hurraraabene lyder ustandseligt fra Nord og Syd. Bag Kongens Skikkelse paa den hvide Hest ses hans to Sønner, ligeledes til Hest, og Vognene med Dronningen, Enkedronningen og de kongelige Prinser og Prinsesser, alle smilende og nikkende. Bølger af Blomster flyver fra Skarerne ind over det kommende Tog. Langsomt fører Kongen sin Ganger hen mod en lille Talerstol, der er rejst ved den venstre Vejrabat, og her byder Amtsraadsmedlem Gaardejer P. J. Refshauge Velkommen under den dybeste Stilhed, der kun brydes af den hvide Hests Raslen med Kandarens Sølvbidsel og dens Skraben i Jorden med sine graciøse Forben. Velkommen raaber Hr. Refshauge i det højtidelige Øjeblik, da Majestæterne overskrider den gamle Grænse. Kongen bøjer sig ned og løfter en lille hvidklædt Pige op foran sig paa Saddelknappen. Den Lille maa gøre det kongelige Ridt med et Stykke. Folket jubler. Toget fortsættes mod Syd, mod Kristiansfeldt, gennem en Række Æresporte. Lige udenfor den gamle, fromme Herrnhuterby staar der paa en af Æresportene: Du, Fredens Herre, som gav os vor Ret, velsign vor Konge, Hans Folk og Rige. I Nicher paa begge Sider af Æresporten staar en ung, sønderjydsk Pige i Nationaldragt, med et Dannebrogsflag i Haanden. 23. april 1924Socialdemokratiets første ministerium I Morges ved 9-Tiden var der atter et større Rykind paa Christiansborg, idet det socialdemokratiske Rigsdagsparti og Hovedbestyrelsens Forretningsudvalg samledes for at faa Meddelelse om, hvorledes Hr. Stauning agtede at sammensætte det første socialdemokratiske Ministerium. Nogen større Overraskelse beredtes der ikke de mødte Repræsentanter, de kendte allerede Ministerlisten. En af de første af de designerede Ministre, der mødte, var Gdr. Kr. Bording, den vordende Landbrugsminister, og han blev straks omringet af sine Meningsfæller. Det siges forøvrigt, at han kun modstræbende gaar ind i den nye Værdighed. Derefter kom L. Rasmussen, Bramsnæs, Borgbjerg, Friis-Skotte, Steincke, Pastor Dahl og som en af de sidste Stauning, der medbragte den endelige Ministerliste. Sidst kom Fru Nina Bang, vor første kvindelige Minister, der Gang paa Gang maatte tage Opstilling for de mange Pressefotografer, inden hun slap indenfor Døren, hvor hun modtoges med mange Gratulationer. 28. september 1928 9. april 1940Danmark besat Til det danske folk. Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende: De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve. København, den 9. april 1940.CHRISTIAN R. – Th. Stauning. Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark. Amalienborg, den 9. April 1940.CHRISTIAN R. 5. januar 1945Kaj Munk fundet myrdet 5. maj 1945Danmarks befrielse Paa denne Dag vil Tankerne først gaa til vore Døde, til dem, der gav deres Liv, for at vi kunde opleve det, der nu er sket. Den lille Skare, der i pligtopfyldende Kamp fandt Døden den 9. April 1940, er blevet til Tusinder og atter Tusinder. Danske Søfolk tælles i stort Tal blandt dem. De blev revet bort ved Mine- sprængninger og Torpederinger, medens de tjente Fædrelandets Sag ved at sejle med Transporter, som var nødvendige i Kampen mod Danmarks Fjender. Mange Frivillige, der meldte sig til Tjeneste under de Allieredes Flag, blev paa de store Slagmarker, som den unge Løjtnant John Christmas Møller, der faldt i Befrielseshæren den 9. April i Aar, da den trængte over Rhinen. Med sine bredeste Blodspor trak Krigen hen over Hjemmefronten, der med uforfærdet Mod optog Striden med vore Undertrykkere. Paa Gader og Stræder, i Mark og Skov under Udførelse af deres farefulde Hverv, i deres Hjem og Skjulesteder blev de efterstræbt og skudt ned. I Fængsler og Fangelejre udaandede de, ofte efter Tortur og Vanrøgt. Som Gidsler og som Led i Hævnaktioner myrdedes danske Mænd og Kvinder. Store var de Ofre, denne Kamp krævede, men disse Ofre blev ikke bragt forgæves. I det Blod, der flød, blev Danmarks Frihedsbrev skrevet. Som man med Rette saa den danske Hærs Kamp paa Dybbøl i 1864 som Forudsætningen for Sønderjydernes nationale Hævdelse mod Fortyskningen og dermed som Forudsætningen for Genforeningen, vil kommende Slægter i Modstandsbevægelsens Kamp mod de tyske Magthavere se Forudsætningen for det nationale Liv i det genrejste Danmark. Thi et Folk kan aldrig samles om Værdier, der uden Kamp gives til Pris. Et enigt og prøvet Folk vil med aabent Sind deltage i Bestræbelserne for at mildne Lidelser, Savn, Ofre, som er baaret for Fædrelandets Skyld. 12. maj 1945Montgomery i København læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1947 - 1973 21. april 1947Kong Frederik udråbt som konge 3. oktober 1951Premiere på dansk TV For 400 Mennesker med eget Fjernsynsapparat, adskillige Hundrede, der var samlet i Berlingske Tidendes Fjernsynsbiograf og Politikens Foredragssal samt foran B.T.-Centralen paa Raadhuspladsen, havde det danske Fjernsyn i Aftes sin officielle Premiere. Naar man tager de primitive Forhold i Betragtning, hvorunder det danske Fjernsyn endnu maa arbejde, maa det siges, at Premieren fik et ret vellykket Forløb. Der skete Fejl, bl. a. knækkede Ugerevue-Filmen et Par Gange, og Lyden forsvandt af og til, men det maa tilgives under de herskende Forhold. 6. juni 1953Ny grundlov Kampen om den nye Grundlov er endt. I Statsraadets Møde i Gaar blev den underskrevet af Kong Frederik og er dermed traadt i Kraft. En enkel Højtidelighed i Rigsdagens Fællessal markerede Skiftet for Folkeforsamlingens Vedkommende. To Eksemplarer af Grundloven blev underskrevet. Det ene ligger nu i Rigsarkivet, det andet i en Glasmontre i Rigsdagens Vandrehal nær ved Sølvskrinet med Grundloven af 1915. I Glasmontren har den nye Grundlov paa sin ene Side et gammelt, skørnet Eksemplar af Grundloven af 1849, paa den anden Side et gulnet Eksemplar af Grundloven af 1866. 23. oktober 1956Opstanden i Ungarn 18. november 1962Strøget blev til gågade Under hurra-råb fra titusinder af glade, feststemte fodgængere, og mens bilister tudede i hornet i protest, blev der skrevet københavnsk byhistorie i går, da premieren for gågade-Strøget fandt sted. Allerede længe før den fastsatte skæringstime kl. 11 havde store menneskemasser samlet sig på Kgs. Nytorv omkring Strøgets udmunding for at overvære begivenheden og for at være blandt de første, der kunne indvie landets første fodgængergade. Undervejs var der af kommunen smykket med bænke og blomster på Amagertorv og i Skoubogade, men hvis gågade-eksperimentet bliver succes i prøvetiden indtil 1. februar, er det hensigten at gøre mere ud af sådan udsmykning, og ligeledes skal kantstenene fjernes. En hel del Strøg-firmaer og forretninger havde benyttet lejligheden til at byde de fredede fodgængere velkommen med festlige og originale vinduesudstillinger, og i tusindvis af balloner blev sendt til vejrs som hyldest til kommunen. Adskillige gange blev borgmester Wassard Jørgensen standset for at få overrakt gaver til minde om turen. Han ankom til rådhuset efter 45 minutters spadseretur (1,2 km i timen) bevæbnet med parfume, en forgyldt violin, et vægur og blomster i både knaphul og begge hænder og vel også med en berettiget fornemmelse af, at han er blevet en populær borgmester. 23. november 1963Kennedy myrdet Præsident John F. Kennedy er blevet myrdet. En 25-årig attentatmand sendte et dræbende skud gennem hovedet på præsidenten, da han sammen med guvernør John B. Connally i åben bil var på vej fra lufthavnen ind til Texas' hovedstad Dallas. Præsident Kennedy sank sammen på skødet af Mrs. Jacqueline Kennedy, som fortvivlet mumlede åh nej, åh nej, medens guvernøren faldt ned i bunden af bilen, der øjeblikkelig blev dirigeret til det nærliggende Parkland Hospital. 24. januar 1964Anne-Marie forlovet med Konstantin Prinsesse Anne-Marie er blevet forlovet med kronprins Konstantin af Grækenland. Fra Amalienborg udsendtes i går eftermiddags følgende: “Det er os en glæde at meddele, at vi har givet vort samtykke til vor yngste datter, Anne-Maries, forlovelse med kronprins Konstantin af Grækenland. Amalienborg, den 23. januar 1963. Ingrid og Frederik R” Juni 1967Seksdagskrigen 11. juni 1967Margrethes og Henriks bryllup Med en bølge af gode ønsker, synlige og hørlige, usynlige og uhørlige, hyldede familien Danmark tronfølgeren prinsesse Margrethe og prins Henrik. De synlige og hørlige udtryk for hjertelighed, sympati og fællesglæde var fra de titusinder, som det unge par mødte på vejen gennem København og på Amalienborg Slotsplads, de usynlige og uhørlige fra de millioner, som fulgte M & H-dagens begivenheder foran fjernsynsskærmene og ved radioen. 15. januar 1972Kongen er død Kong Frederik IX er afgået ved døden. Efter den kortvarige bedring i sidste weekend indtrådte tirsdag en forværring af tilstanden, som i de følgende dage blev stedse mere udpræget og fredag medførte, at kongen gled over i bevidstløshed. Kræfterne slog ikke til, de 14 dages sygdom havde tæret for stærkt på dem. Døden indtraf i aftes kl. 19.50. Kort efter – kl. 20.24 – fik offentligheden kundskab om, hvad der var sket, gennem en officiel meddelelse, udsendt af Hofmarskallatet. Kongens død, der betyder prinsesse Margrethes tronbestigelse, vil få de sædvanlige statsretlige konsekvenser og vil blive omgivet med det hævdvundne, enkle ceremoniel, som det udfoldedes, da den afdøde konge i 1947 efterfulgte sin far. Tronfølgeren prinsesse Margrethe udråbes kl. 15 i dag til Danmarks regerende monark. Statsminister J. O. Krag vil da efter århundredgammel tradition forkynde kongens død og udråbe den ny monark fra rigets kongeborg, Christiansborg. 16. januar 1972Tronskiftet På en dag så lysende klar, at farverne i det sørgende Dannebrog næsten blussede, tog dronningen Margrethe den Anden arven op efter sin bortgangne fader, kong Frederik den Niende. Roligt, værdigt, men også dybt bevæget var hun midtpunkt for den både traditionsbundne og fornyede udråbelsesceremoni, der højtideligt beseglede, hvad der er sket. På Christiansborg slotsplads lyttede op mod hundredtusinde mennesker i dyb tavshed til de smukke, varme ord, med hvilke hun påtog sig kronens ansvarsfulde byrde, og med hvilke hun vandt alles hjerter. Hyldesten nede fra pladsen må have overbevist hende om, at hendes ord havde vundet genklang og havde befæstet det meget positive forhold, hun allerede forlængst har til sig folk. 4. oktober 1972Danmark i EF. Krag går af En jublende glad og lettet statsminister J. O. Krag rakte i går fra sit politiske livs tinde ansvaret som regeringschef videre til LO's stærke mand i Socialdemokratiets folketingsgruppe, Anker Jørgensen. Drengen fra Vajsenhuset, der nu bliver Danmarks statsminister. Med et drenget smil og med en dramatisk chokeffekt af næsten kunstnerisk format sprængte statsminister J. O. Krag i går en af efterkrigstidens største politiske bomber, da han meddelte et totalt uforberedt Folketing, at han ville trække sig tilbage. 5. januar 1973Jordskredsvalget Socialdemokratiet og de konservative måtte inkassere katastrofale valgnederlag, mens både Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen kunne notere sig betydelig succes for deres nye partidannelser. Mogens Glistrups Fremskridtsparti bliver det næststørste, når Folketinget igen samles. Socialdemokratiet fik det talmæssigt største nederlag. Fra 70 mandater til 46. Men ingen af de fem partier i Folketinget gik ram forbi. Af de i alt 175 mandater forsvandt 60 mandater til nye partier i Folketinget. Læs videre – eller hop til en ny tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 1974 - 2023 1. maj 1975Saigons fald Meddelelserne om Saigons betingelsesløse overgivelse til kommunisterne har udløst en strøm af tilfredse kommentarer både foran og bag jerntæppet. Den første sovjetiske reaktion udsendt af telegram-bureauet Tass erklærede, at et farligt arnested for internationale spændinger og militære konflikter var blevet likvideret. Kommentatoren Sergei Bulantsev skrive, at begivenhederne i Sydvietnam endnu engang har bevist, at et regime, der hviler på fremmede bajonetter er lidet misundelsesværdigt. 2. maj 1979Grønland får hjemmestyre »Grønlands hjemmestyre er som et hus, der skal bygges, efter at grundstenen er lagt.« Med de ord åbnede landsrådsformand Lars Chemnitz Grønlands første Landsting. Dronningen lagde derpå til:»Landstingets medlemmer må vide at bygge med stærke hænder.«Præcis kl. 12 grønlandsk tid, da Dronningens ord havde lydt, og alle i Godthåbs smukke landstingssal havde rejst sig, rungede inspektionsskibet »Fylla«s 21-foldige salutskud ud over Hans Egedes gamle kolonihavn. Grønlands hjemmestyre var indført. 9. november 1989Murens fald Klokken 22.00 i aftes blev grænseovergangen Checkpoint Charlie mellem Øst- og Vestberlin åbnet. Dermed trak de østtyske myndigheder jorden væk under Berlinmuren ved at tillade borgerne fra DDR, som vil slå sig ned i Vesten, direkte udrejse. Med øjeblikkelig virkning kan alle, der ønsker at emigrere, køre eller spadsere igennem Muren, eller forlade DDR ved en af grænseovergangene til Vesttyskland. Dermed behøver østtyskerne ikke længere tage omvejen til Czekoslovakiet eller Ungarn, der har fungeret som gennemgangslejre. De første »direkte« flygtninge ventedes sent i aftes at passere Checkpoint Charlie, det største overgangssted mellem Øst- og Vestberlin. 27. juni 1992Og det var Danmark ... Der er et yndigt land, og dér bor Europas bedste fodboldhold. Danskere i hundredtusindvis strømmede ud i gaderne og skabte århundredets folkefest. Det umulige var alligevel muligt, og danskerne skabte en af fodboldhistoriens største sensationer ved at besejre de tyske verdensmestre med 2-0. EMs reservehold er europamestre, og det var de trætte mænds triumf. Efter England, Frankrig og Holland kom endnu en skalp til at dingle ved hoften på Richard Løvehjertes håndgangne mænd. »Vi har slået verdensmestrene, vi har slået europamestrene og nu er vi europamestre. Jeg kan ikke finde ord for, hvad jeg føler,« sagde en lykkelig Brian Laudrup. 3. juni 1992Nej til Maastricht-traktaten Regeringen vil efter vælgernes afvisning af EF-Unionen forsøge at redde, hvad reddes kan af Danmarks deltagelse i EF-samarbejdet. »Vi må nu gøre det yderste for at beskytte Danmarks interesser bedst muligt,« sagde statsminister Poul Schlüter i aftes. Han kaldte vælgernes afgørelse for »et ulykkeligt nej« og beklagede, at Danmark nu sætter sig uden for den helt afgørende indflydelse i Europa. Til gengæld ville statsministeren ikke afvise en ny folkeafstemning om nogle år, hvis en række andre lande – blandt andet de nordiske – er kommet med i EF-Unionen. 6. april 1992Krig i Bosnien Myndighederne i Bosniens hovedstad Sarajevo indførte søndag undtagelsestilstand i store dele af den tidligere jugoslaviske republik. Samtidig tilspidsedes situationen i det bjergrige område time for time. Fra flere byer rapporteredes om åben krig mellem republikkens tre befolkningsgrupper muslimer, serbere og kroatere. Bosnien-Hercegovinas vicepræsident Rusmir Mahmutcehajic bønfalder om hjælp fra EF og FN for at undgå, hvad han betegner som »en altødelæggende borgerkrig«. Da Berlingske Tidende sent søndag aften kom i telefonisk kontakt med vicepræsidenten, var det en dybt bevæget politiker, der talte: »Dette har vi frygtet i snart mange måneder. Nu sker det. Det er forfærdeligt,« sagde Mahmutcehajic, der med spænding ser frem til mandagens møde mellem EF's udenrigsministre om en anerkendelse af Bosnien-Hercegovinas uafhængighed. 1. september 1997Prinsesse Diana dør Prinsesse Diana og Dodi al-Fayed slentrede lørdag eftermiddag på Champs- Élysées i Paris. De shoppede lidt, inden de tog til Vendome Pladsen for at spise middag på det luksuriøse Hotel Ritz. De blev et par timer og forlod hotellet kort efter midnat i en sort Mercedes. Få minutter efter forulykkede bilen. Knap fire timer senere gav lægerne op. Prinsesse Diana døde få uger efter, at hun gav pokker i al snak og lod sig se med den egyptiske mangemillionær. Endnu en gang var Diana på avisernes forsider. Første gang var den 25. februar 1981. Verden blev præsenteret for prins Charles' forlovede, en buttet og lidt kejtet, genert ung kvinde. Hun var 19 år, han 31 år – og begge fortalte, at de i mere end én forstand havde fundet henholdsvis prinsen og prinsessen på den hvide hest. Charles sagde: »Lady Di vil holde mig ung.« Lady Di sagde: »Jeg mærker ikke aldersforskellen, og vi kan lide de samme ting og har humoren fælles.« I dag ved verden noget andet. 11. september 20019/11-terrorangrebet Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor ens øjne er større end ens mund. Hvor lyden af fly over hovedet, synet af skyer, der stiger til himmels som en sort kegle, og lugten ... lugten af brand, af det øjeblik, hvor et bål er allermest fortærende, synes næsten for overvældende til at formidle. For betvingende. Men ord er, hvad vi arbejder med, og ord må nu gøre arbejdet. Det var slemt nok, som det var – to fly, der var blevet tvunget ind i et af USAs mest kendte landemærker. Men derfra udviklede det sig blot, minut for minut, billede for billede, og endte som en af de dage, da mennesker verden over for altid vil huske, hvor de var, og hvad de foretog sig. En Kennedy-dag. Den dag, Amerika blev angrebet indefra. 10. januar 2002Danske soldater til Afghanistan Hovedparten af de i alt 100 jægersoldater og frømænd, som Danmark har stillet til rådighed for USAs operation »Enduring Freedom« i Afghanistan, er nu undervejs. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er styrken fløjet afsted fra hjemstedet på Flyvestation Aalborg i flere omgange i denne uge, og mangler nu blot at få materiel og støttepersonel frem til Afghanistan. Det ventes at ske, inden weekenden er omme. Afrejsen har været omgivet af stor hemmelighedsfuldhed, angiveligt mere af hensyn til USAs tillid til styrkens evne til at operere diskret end af hensyn til soldaternes egen sikkerhed. Det må ganske enkelt ikke hedde sig, at danske specialstyrkers bevægelser bliver offentligt kendt, uanset at beslutningen om deres deltagelse i terrorkrigen er besluttet i Folketinget i fuld offentlighed. 21. marts 2003Irakkrigen Normalt er ørkenen i det nordlige Irak et af de mest øde steder i verden. Man kan finde oliearbejdere og nogle få beduiner, men ellers kun tomhed og sand, sand, sand så langt øjet rækker. Men i går genlød området ifølge øjenvidner af rumlen af bæltekøretøjer, af artillerigranater med kurs mod nordøst, af bombejagere i luften, transportkøretøjer på landjorden, af synet af sand, som blev hvirvlet op, kort og godt de sanselige indtryk af en militærmaskine, der sætter sig i bevægelse. (De) allierede styrker (er) nu er gået ind i Irak, og de har erobret grænsebyen Umm Qasr. Marineinfanteristerne, som i aftes skabte et brohoved i Irak, skal bane vejen, sikre fri transport og rydde modstand af vejen, inden hovedstyrken kommer. 23. oktober 2005Muhammedkrisen Den muslimske kritik af statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) håndtering af de satiriske Muhammedtegninger i Jyllands-Posten breder sig nu ud over landets grænser. Den muslimske verdensorganisation, Organization of The Islamic Coference (OIC), der har 57 lande som medlemmer, har klaget til statsministeriet over den danske islam-debat. Det sker kort efter, at 11 muslimske landes ambassadører har krævet statsministerens indgriben i sagen og bedt om et møde med ham. Men både politiske venner og fjender bakker op om statsministerens håndtering af sagen. 26. august 2008Roskilde Bank og finanskrisen Det hele minder mest af alt om en omgang poker med store indsatser fra landets mest magtfulde beslutningstagere. Den dramatiske sag om kollapset i Roskilde Bank kan ende med at blive en dyr affære for helt almindelige skatteydere. Det dramatiske kollaps i Roskilde Bank kan blive en dyr affære for helt almindelige danskere. De tvinges nu over skatten til at betale for det, som nationalbankdirektør Nils Bernstein kalder en »lemfældig kreditkultur«, hvor penge er lånt ud til højre og venstre, uden at sikkerheden var i orden. 3. oktober 2011Danmarks første kvindelige statsminister Thorning-Schmidt kom søndag ind i Landstingssalen på Christiansborg til stående bifald. Hele den socialdemokratiske folketingsgruppe klappede energisk, allerede inden partiets leder havde redegjort for det grundlag, der genindsætter Socialdemokraterne i spidsen for Danmarks velfærdssamfund. Da Thorning trådte ud igen, sagde hun: »Den socialdemokratiske folketingsgruppe er klar.« Thorning har sejret. Om Danmarks første kvindelige statsminister også »har sejret ad helvede til,« som formand for LO Thomas Nielsen i sin tid sagde om bevægelsen og socialdemokraterne, var ikke en spekulation, hendes parti gav plads til, da de tog imod deres formand efter godt to ugers forhandlinger om en ny regering. 15. februar 2015Terror i Københavns Det begyndte på en kulturcafé på Østerbro, fortsatte foran synagogen i Krystalgade og endte på Nørrebro med levende billeder af en livløs gerningsmand i cowboybukser sølet til i sit eget blod. To dræbte foruden gerningsmanden selv og fem betjente såret. Berlingske bragte en rekonstruktion af terrorskyderierne, hvor Omar El-Hussein skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagtmand Dan Uzan og startede en menneskejagt gennem den danske hovedstad. 7. september 2015Flygtninge på motorvejen De mange billeder af flygtninge til fods op gennem Balkan og Østeuropa med kurs mod Nordeuropa blev i går til dansk virkelighed på en motorvej på Lolland. I går formiddag begav op mod 200 flygtninge sig således fra togstationen i Rødbyhavn og ud på motorvejen i nordlig retning mod København og det land, de så gerne vil til: Sverige. Dermed gjorde de, som de har gjort så mange gange før de senere måneder. Rettede blikket mod nord. Satte det ene ben foran det andet. Med deres få ejendele i plasticposer eller rullekufferter og små børn i armene. Dermed skrev de også historie. De færreste danskere ville for to blot dage siden have troet, at dønningerne fra de store flygtningestrømme i syd blot et par døgn senere ville skylle op på færgelejet og stationen i Rødbyhavn og sende et par hundrede mennesker ud på deres helt egen folkevandring i indersporet på E47 mod nord. 9. november 2016Trump vinder præsidentvalget i USA Det har været en nervepirrende nat uden lige – men tidligt onsdag morgen har vi afgørelsen. En afgørelse, som langt de færreste meningsmålinger, observatører og – formentlig også – helt almindelige borgere havde forudset. For USAs kommende præsident hedder ikke Hillary Clinton, som størstedelen af verdenssamfundet troede og håbede, men Donald Trump. Alle stemmer er endnu ikke talt op, men de foreløbige optællinger er ifølge nyhedsbureauet AP og en række andre medier så entydige, at de »kalder« Trump som vinder. Trump hiver nemlig sejren hjem i både Wisconsin og Pennsylvania, og dermed har han de magiske 270 valgmænd. Det er nøjagtigt det antal, der skal til for at blive USAs præsident. 14. februar 2018Prins Henrik er død »Han havde tit en lun bemærkning, når han mødte folk. Han har været én, vi holdt af.« Ejeren af bagerforretningen på gågaden i Fredensborg, Anne Larsen, har kun godt at sige om prins Henrik, der tirsdag aften sov ind på Fredensborg Slot i en alder af 83 år. Nyheden om Prinsens død spreder sig i Fredensborg, i takt med at byen vågner, og ifølge Anne Larsen »er det altid trist, når nogen går bort, uanset om det er en kongelig eller en almindelig borger«. Over for Berlingskes udsendte beretter hun, hvordan han »kommer til at mangle i bybilledet«. »Det er en ægtemand, en far og en bedstefar, nogen har mistet,« siger hun. Det var efter længere tid præget af skrantende helbred, sygdom og en demensdiagnose, at prins Henrik i aftes sov stille ind på Fredensborg Slot omgivet af Dronningen og sine to sønner. Prinsen døde klokken 23.18 tirsdag aften. 11. marts 2020Corona lukker Danmark ned Udbruddet af coronavirus får nu regeringen til at tage et historisk skridt. Alle folkeskoler og daginstitutioner i det danske samfund lukkes mandag i et forsøg på at begrænse smittens udbredelse, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften. Lukningen gælder to uger. Regeringen opfordrer samtidig landets privatskoler til også at følge trop og dermed lukke. Samtidig sendes alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem i foreløbigt to uger, og private arbejdsgivere opfordres til i videst muligt omfang at sikre, at medarbejdere kan arbejde hjemmefra eller afspadsere og afvikle ferie. De offentligt ansatte, der ikke sendes hjem, er blandt andet dem, der arbejder i sundhedssektoren, i politiet og med ældre. 8. januar 2021Stormen på Kongressen Scenariet er intet mindre end vanvittigt: En rasende menneskemængde trænger ind i Kongresbygningen i USAs hovedstad, Washington, bedst som kongresmedlemmerne er i gang med at bekræfte USAs nyvalgte præsident. Skud affyres, USAs vicepræsident må evakueres fra sine egne vælgere, og kongresmedlemmerne bliver ført i sikkerhed. Men scenariet bliver endnu mere vanvittigt af, at menneskemængden, der onsdag aften satte et storstilet angreb ind på det amerikanske demokrati, er motiveret af USAs siddende præsident. Den tråd, der binder De Forenede Stater sammen, viste sig onsdag aften at være lige så tæt på at knække, som de største pessimister forestiller sig. Da tusindvis af Trump-støtter trængte ind i Kongresbygningen, opildnet af Trumps påstande om, at han har vundet valget, selvom adskillige optællinger viser en klar sejr til Joe Biden, var det kulminationen på forløb, der vil ende som et voldsomt og tragisk afsnit i den mægtige historie om USA. 24. februar 2022Rusland invaderer Ukraine Ruslands militær har iværksat et angreb på Ukraine. Der er meldinger om angreb på militæranlæg og infrastruktur nær Kiev og i flere ukrainske byer. Angrebet begyndte, få minutter efter at en tale fra den russiske præsident, Vladimir Putin, blev sendt på russisk tv, omtrent klokken fire dansk tid. I talen annoncerede Vladimir Putin, at »en militær operation« i Ukraine ville gå i gang. Han kaldte det »uundgåeligt«, at russiske og ukrainske tropper ville ende i konfrontation. Simon Kruse, Berlingskes globale korrespondent, opholder sig i Kiev. Han vågnede i morges, da der lød høje brag i byen. »Det er en by, der er vågnet op til krig. Mens det bliver lyst, kommer der mere og mere trafik på gaderne. Der er lange køer til benzintankene og pengeautomaterne. Der kan endnu ikke ses soldater og militærkøretøjer i gaderne,« forklarer han. »Det er en forvirret stemning, folk kan ikke forstå, at der er krig, når man er på vej til arbejde. Det er fuldstændigt uvirkeligt. Jeg har selv svært ved at sætte ord på det. Det er krig i Europa.« 31. decemer 2023Dronning Margrethe abdicerer Det var en historisk nytårstale, Dronningen hertil aften leverede til befolkningen. Hun har, sagde hun og så ind i kameraet, besluttet at overlade tronen til Kronprinsparret den 14. januar 2024. Det var således også den sidste nytårstale fra Dronningen af. »Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik,« sagde Dronningen således. Hop til en tidligere tidsperiode 1749 - 1799 | 1800 - 1808 | 1815 - 1841 | 1843 - 1850 | 1853 - 1864 | 1866 - 1894 | 1900 - 1918 | 1920 - 1945 | 1947 - 1973 | 1974 - 2023 https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-fylder-275-aar-saadan-har-vi-daekket-de-stoerste-begivenheder